Sådan laver du en god karriereside

Karrieresiden på dine hjemmeside er kernen i din kommunikation til jobsøgende. Derfor er det stedet, at du skal starte med at få styr på din kommunikation til jobsøgende. Med karrieresiden kan du vise hvorfor, at din virksomhed er interessant at arbejde for ved at strukturere og fremvise information, som de kan bruge.

Indhold

Hvilken information søger dine jobkandidater?

Det er ofte vanskeligt at finde god information om en virksomheds arbejdskultur og konkrete arbejdsopgaver, hvis man ikke har en personlig kontakt i virksomheden.

Derfor vil de jobsøgende søge efter enhver information, som er autentisk, og som viser noget om arbejdet. Det er jo nemt at klikke rundt på hjemmesiden og læse virksomhedens markedsføringskommunikation, men hvordan er det at være ansat?

Hvem er cheferne, og hvordan ser de ud? Hvordan taler de, og har de altid jakkesæt på? Hvordan taler man sammen på arbejdspladsen, og er de allesammen, så kompetente som de fremstår? Får de en fredagsøl, og kan jeg tage den projektlederuddannelse, som jeg altid har ønsket mig?

Der findes kandidater, som allerede kender din virksomhed, samt kandidater der kun lige har opdaget din virksomhed. Derudover, så kan kandidaterne være på forskellige stadier i deres jobsøgningsproces når de besøger din karriereside, og dette skal din karriereside tage hensyn til.

Hvis kandidaterne allerede kender din virksomhed, så søger de formentlig efter svar på konkrete spørgsmål: 

  • Er der nogle ledige stillinger?
  • Hvor er stillingsopslaget til det job, som de netop har opslået?
  • Hvordan ansøger jeg?
  • Hvordan er ansættelsesprocessen?
  • Hvordan kan jeg kontakte virksomheden med spørgsmål?

 

Hvis jobkandidater ikke kender din virksomhed, så har de også nogle spørgsmål, som de ønsker besvaret?

  • Hvordan er arbejdskulturen i denne virksomhed?
  • Hvilke jobs findes i denne virksomhed?
  • Vil denne virksomhed være interessant for mig i fremtiden?
  • Hvordan kontakter jeg virksomheden med spørgsmål?

Hvad har din virksomhed brug for?

Din karriereside skal understøtte din rekrutteringsstrategi, så du kan bruge den til at løfte dine kortsigtede og langsigtede målsætninger.

Din karriereside skal hjælpe dig med:

  • At tiltrække de bedste personer til jobbet.
  • At afskrække kandidater, som ikke matcher din virksomheds værdier.
  • At opbygge din employer branding.

Employer branding

Utroligt mange arbejdspladser tænker ikke over, at de kan gøre en stor forskel for deres rekruttering med god employer branding. 

Hvilken betydning vil det have for din virksomhed, hvis du kan rekruttere den bedste arbejdskraft på arbejdsmarkedet versus alternativet, som blot er de jobkandidater, som finder dit jobopslag i deres jobsøgning?

Du ved allerede hvad, som gør dine produkter og ydelser unikke for din kunder, men ved du hvad, der gør din arbejdsplads unik, så du kan tiltrække de bedste kandidater til din virksomhed? 

For at tiltrække de bedste kandidater, så skal din virksomhed være den bedste version af sig selv. Du skal have en klar vision for at gøre din virksomhed til en attraktiv arbejdsplads, og så skal du kommunikere dette fx via din hjemmeside.

Storytelling på dine karrieresider

Vi har allerede skrevet det tidligere i artiklen – de fleste virksomheders karrieresider kommer fra den samme standardskabelon, som alle de andre virksomheder anvender, hvilket er uinspirerende.

Brug i stedet karrieresiden til at fortælle nogle gode historier om din virksomhed. Åben nogle vinduer til din virksomhed, som dine jobkandidater kan kigge indad. Lad dem vurdere om de ønsker at arbejde for din virksomhed.

Visionen

Ved at fortælle historien om virksomhedens vision, så kan du kommunikere virksomhedens ambitionsniveau til jobkandidaterne. 

Er visionen, at din virksomhed skal forblive familieejet og på danske hænder, samt understøtte medarbejdernes familieliv? Denne vision tiltrækker en bestemt type jobkandidater, og afskrækker andre – hvilket er positivt! 

Hvis du ansætter en rejselysten medarbejder, som ønsker at ekspandere virksomheden til udlandet og overtage verdensherredømmet, så er den familieejede virksomhed med en konservativ vision et dårligt match.  

Værdierne

Nogle elsker at arbejde meget, og har store ambitioner for deres karriere, men matcher det med værdierne i din virksomhed? 

Hos Mærsk er ‘rettidig omhu’ en værdi, som fylder meget i arbejdskulturen. Dette tiltrækker en bestemt type jobkandidater til Maersk. Det er ikke alle, som arbejder optimalt under dette værdisæt, og det er derfor vigtigt for alle parter, at dette afklares så tidligt som muligt.

Arbejdspladsen

Arbejdsmiljøet er ofte vigtigere end selve jobbet, og samtidig er det vanskeligt for jobkandidater at aflure om arbejdsmiljøet er sundt på din arbejdsplads. Hjælp dem med at afkode din arbejdsplads, så du kan tiltrække de rigtige jobkandidater til din virksomhed.

Er det eksempelvis vigtigt for dig at tiltrække socialt anlagte medarbejdere, som er friske på en tur i badmintonklubben om mandagen? Hvis ‘ja’, så skal du kommunikere dette på din karriereside.

Fremvis dine billeder fra mandagsbadminton på karrieresiden, så du kan tiltrække flere medarbejdere, som kan se det sjove ved at være sammen med kollegerne om noget socialt efter arbejdstid.

Medarbejderne

Vi er alle sociale væsener, og vi relaterer bedre til information, hvis den kommer fra medarbejderne. 

Ved at fortælle historier om dine medarbejdere, så kan jobkandidaterne sætte sig i deres sted. Du kan evt. interviewe dine medarbejdere om deres arbejdsopgaver og samarbejdet i virksomheden.

Blogartikler

Karrieresiden skal ikke nødvendigvis rumme al information på den samme side. Det kan være en god idé at dele karriereinformationen ud på flere sider ved fx at lave blogartikler, som fortæller nogle af de historier, som kan jobkandidaterne bør kende.

Her er 3 forslag til artikler, som du kan skrive:

  • Ejerens vision for arbejdspladsen: “Chefen ønsker en arbejdsplads, hvor medarbejderne også elsker mandage”.
  • Interview med den mest erfarne medarbejder: “Grundene til, at Bjarne har arbejdet hos os siden 2003
  • Interview med en nyansat: “Derfor valgte Anne vores virksomhed”.

Karrieresidens brugeroplevelse

Når jobkandidaterne klikker sig ind på din karriereside, så har de nogle forudindtagede forventninger til hvilke informationer, som de kan finde på siden, samt hvordan at de finder informationen. Det er din opgave at strukturere karrieresiden, så de finder det, som de skal bruge.

Gør det nemt for passive jobsøgere

Passive jobsøgere er ikke interesserede i at søge et job lige nu. De besøger din karriereside, fordi at de er nysgerrige på fremtidige jobmuligheder. 

Derfor skal du gøre det nemt for de passive jobsøgere at følge din virksomhed på de sociale medier, tilmelde sig dit nyhedsbrev, en talentbank eller en jobalarm, så de kan få notifikationer om fremtidige jobs. 

Via disse kanaler, så skaber du kommunikationskanaler og databaser, som du kan bruge i din rekruttering fremadrettet, hvilket er til fordel for begge parter. 

Gør det nemt for aktive jobsøgere

De aktive jobsøgere ønsker at ansøge et job ‘nu’. Gør det nemt for dem at finde dine stillingsopslag, samt at afkode ansøgningskrav og ansøgningsprocedurer. 

Ønsker du at modtage uopfordrede ansøgninger, eller har du faste jobopslag offentliggjort på din hjemmeside? Gør det helt klart, hvordan at de jobsøgende skal forholde sig til dette, samt hvordan at de finder mere relevant information.

Deres ansøgning bliver bedre, hvis du giver dem mere information om din virksomhed. Gør det derfor nemt at finde mer

Skab en langsigtet relation

Du kan skabe langsigtede relationer med dine jobsøgende ved at de tilmelder sig dit nyhedsbrev, talentdatabase, jobalarm eller dine sociale medier. 

Dette giver dig mulighed for at skabe opmærksomhed omkring fremtidige jobs når det bliver relevant. Dette vil være en stor fordel for din rekruttering, da det er vanskeligt at rekruttere dygtig arbejdskraft på kort tid. 

Effektiv rekruttering af dygtige medarbejdere vil spare din virksomhed for store omkostninger, samt sikre at din virksomhed løbende har besat de rette kompetencer til at varetage arbejdsopgaverne.

Nyhedsbrev til jobsøgende

Et nyhedsbrev tillader dig at sende information med nye historier, jobs eller nyheder direkte i indbakken til interesserede jobsøgende. 

 

Du kan lave et særskilt nyhedsbrev til jobkandidater eller alternativt anvende virksomhedens generelle nyhedsbrev. Den bedste model for din virksomhed afhænger af din virksomheds størrelse og rekrutteringsbehov.

Jobalarm

En jobalarm fungerer næsten som et nyhedsbrev. Med en jobalarm, så kan du sende nyopslåede stillinger til de tilmeldte jobkandidater, hvilket er en god og nem måde til at orientere de relevante jobkandidater.

Talentdatabase

Du kan opbygge din egen talentdatabase ved at tage imod jobkandidaters CV. 

Hvis du kan få jobkandidaterne til at sende deres CV, så har du mulighed for løbende at udvælge relevante profiler. 

Talentdatabasen giver dig initiativretten til at kontakte jobkandidaterne når du har brug for deres kompetencer. 

Dette kan være utroligt nyttigt i det øjeblik, at du har behov for deres kompetencer, samt spare ressourcer til rekruttering. Omvendt, så kræver det også løbende ressourcer at vedligeholde talentdatabasen. 

Sociale medier

De sociale medier er jobkandidaternes vindue ind i din virksomhed, og de sociale medier giver dig en mulighed for at tage styring på din virksomhedskommunikation.

Det er utroligt nemt at klikke ‘følg’ på fx LinkedIn, og det er derfor den simpleste kanal, som kan anvendes til at danne en langsigtet relation med jobkandidaterne.

Ulempen ved de sociale medier i en rekrutteringssammenhæng er, at du ikke har fuld kontrol over mediet. Det er fx LinkedIn og Facebook, som bestemmer hvem og hvor mange, som kan se dine opslag på mediet. Dette gør dig meget afhængig af deres vilkår.

Visuelle elementer

Visuelle elementer på din karriereside vil hjælpe dig med at overbringe dine budskaber til jobkandidaterne effektivt. 

Visuelle elementer øger engagementet på en hjemmeside, da vores hjerner får flere indtryk at arbejde med.

Billeder eller video

Video suger os lynhurtigt ind i en fortælling med billeder og lyd. Det er derfor en god måde til at illustrere dine historier om din virksomhed.

Billeder giver et godt afbræk for de besøgende på karrieresiden når de skimmer henover siden for at finde den information, som de søger.

Du kan bruge billeder og videoer til at fortælle historier fra virksomhedens hverdag:

  • Stemningsbilleder fra konferencer eller events
  • Sådan ser arbejdspladsen ud
  • Sådan ser et kundebesøg ud
  • Her er nogle af vores kunder

Grafik

Grafik fungerer på mange måder ligesom billeder. En grafik hjælper den besøgende på hjemmesiden med at skimme informationen på siden, så informationen hurtigt kan afkodes. 

Grafik kan eksempelvis bruges til at illustrere faglige pointer ved at bruge tal eller illustrationer af abstrakte koncepter.

GDPR

Husk også GDPR på karrieresiden. Hvis du vælger at jobkandidater kan tilmelde sig et nyhedsbrev, en jobalarm, talentdatabase eller lignende, så kommer du til at behandle personoplysninger. 

Du skal naturligvis overholde lovgivningen på dette område, hvilket i øvrigt også fremstår tjekket overfor jobkandidaterne, så læs op på GDPR-reglerne inden, at du implementerer forslagene fra denne artikel.

Konklusion

Det er afgørende at have en karriereside, hvis du vil tage styring på din rekruttering. Hvordan skal en jobkandidat ellers finde oplysninger om din virksomhed, og hvordan kan du styre fortællingen om din virksomhed til jobkandidaterne?

Karrieresiden kan bruges til at beskrive need-to-have og nice-to-have information, som jobkandidater skal bruge for at søge et job hos din virksomhed i dag eller i fremtiden.

Hvis du ikke har en karriereside, så har du en opgave.

Læs videre

Hvorfor bruge et rekrutteringsbureau?

Et rekrutteringsbureau kan skabe en særligt stor værdi for din virksomhed, hvis du har et akut behov for specialiseret arbejdskraft. Rekrutteringsbureauer kan ofte gøre en større forskel for videnstunge stillinger. Det koster penge at bruge et rekrutteringsbureau, men det koster også penge at stå for rekrutteringen selv, at have stillingen ubesat, samt at fejlansætte.

Læs artikel

13 historier til din employer branding på de sociale medier

Det er ikke raketvidenskab at udarbejde et opslag til de sociale medier. Men tid er ofte desværre en mangelvare, og derfor kommer opslag på de sociale medier bag i køen. Tag et kig i denne artikel, og få inspiration til historier, som du kan bruge til at styrke dit employer brand via de sociale medier.

Læs artikel

Det fantastiske jobafslag

Enhver jobansøgning kommer fra en person, som vil hjælpe din virksomhed.

Du kan hjælpe jobansøgerne ved at give dem et fantastisk afslag, så de kan komme godt videre med deres jobjagt. Hermed øger du også dine chancer for, at de søger et job hos din virksomhed i fremtiden, samt anbefaler virksomheden til deres netværk.

Læs artikel

Kandidatpersona

En kandidatpersona er en profil af din ideelle medarbejdere. Du bruger denne persona til at målrette din rekruttering til konkrete stillinger og til din employer branding.

Læs artikel

Tjekliste – Sådan forbereder du din rekruttering

Rekruttering er et håndværk, og en opgave, som har en kortvarig og langvarig strategisk betydning for din virksomhed.

Ved at tage styring på rekrutteringsprocessen så tidligt som muligt, så gør du det nemmere at sikre en tilfredsstillende ansættelse af din kommende medarbejder.

Læs artikel

Sådan skaber du en god arbejdsplads med autencitet

Med autencitet kan du skabe en fantastisk arbejdsplads for dine medarbejdere. Virksomhedens formål skal være autentisk, chefen skal lede autentisk, medarbejderne skal have lov til at være autentiske, og arbejdsopgaverne skal give mening. Formår du at skabe disse forhold på arbejdspladsen, så bliver den et fantastisk sted at arbejde.

Læs artikel